Initiativgruppen til denne hjemmeside har mødt hinanden i forskellige udvalg, hvor vi har arbejdet sammen med bestyrelsen omkring problemstillinger så som at finde frem til billigere alternativer for udskiftning af vinduer og døre samt udarbejdelse af nye vedtægter/særvedtægter. Vi fandt ud af, at vi har en fælles interesse i, at der er et stærkt ejerdemokrati i vores ejerforening.
Det ejerdemokrati, der følger med købet af en lejlighed i en ejerforening, betyder en medbestemmelse i foreningens drift. Vi har erkendt, at et stærkt ejerdemokrati er baseret på inklusion, fri og tilgængelig information samt gensidig respekt. For at stille information til rådighed har vi oprettet denne hjemmeside. Den information, vi selv har savnet, til at understøtte vores engagement i ejerdemokratiet.
En ejerforening er et lovpligtigt fællesskab som har stor indflydelse på den enkelte ejers privatøkonomi. Ofte er den lejlighed ejerne har investeret i både den største udgift og den bedste mulighed for opsparing. Derfor tror vi, at ejerne har en fælles interesse i at bevare og om muligt forbedre lejlighedernes værdi.
De bedste hilsner
Initiativgruppen
Hi, this is a comment.
To get started with moderating, editing, and deleting comments, please visit the Comments screen in the dashboard.
Commenter avatars come from Gravatar.