En ejerforening er et lovpligtigt fællesskab. Man bor tæt sammen og skal tage behørigt hensyn til hinanden i det daglige. Samtidig skal bygningernes værdi bevares, dvs. at de vedligeholdes og gøres tidssvarende. Når man er mange sammen om at tage beslutninger, træder den danske tradition for demokrati i kraft. Der er en stemme for hver lejlighed ud fra et fordelingsnøgletal, som tager udgangspunkt i lejlighedens areal. Samt faste rammer for, hvordan ejerdemokratiet skal udøves.
I ejerdemokratiet er det den på generalforsamlingen demokratiske valgte bestyrelse, som varetager den daglige drift af ejerforeningens bygninger, arealer og øvrige værdier. Bestyrelsen udfører de beslutninger, ejerne har vedtaget på generalforsamlingen.
Generalforsamlingen er ejerforeningens øverste myndighed. Det er her bestyrelsen bliver valgt. Det er også her bestyrelsen aflægger rapport om situationen i ejerforeningen, dens økonomi samt budget og planer for det kommende år. Alt skal godkendes på generalforsamlingen med et flertal af stemmerne.
Generalforsamlingen er der, hvor ejerdemokratiet for alvor kommer i spil. Alle ejere har ret til at bringe forslag til afstemning. Alle ejere har ret til at stemme. Alle ejere har ret til at deltage i debatten og stille spørgsmål.
Den enkelte ejer udøver sin medbestemmelse ved at deltage i debatten og afstemningen på generalforsamlingen. For eksempel kan et forslag til generalforsamlingen virke undrende, når det læses hjemme, men kan give mening under debatten af forslaget. Ejerdemokratiet er stærkest, når så mange ejere som muligt kommer til generalforsamlingen. Traditionen med debat og afstemning er meget vigtig i alle demokratier også i ejerdemokratiet.
