Først og fremmest er det vigtigt at læse din forenings retsgyldige særvedtægter såvel som ikke-retsgyldige særvedtægter. (Du kan læse om hvornår særvedtægter er retsgyldige under Særvedtægter / vedtægter.)
Vedrørende beslutningsprocessen kan du kan stille følgende spørgsmål:
- Skal projektet vedtages med normalt flertal eller 2/3 flertal?
- Er der mere end to afstemninger?
- Hvordan har stemmerne fordelt sig i de forskellige afstemninger?
- Har der været ”forberedende afstemninger” vedrørende samarbejde med leverandører eller lignede inden de reelle afstemninger?
Ifølge Boligministeriet er det alene indholdet af projektet, som afgør om der kræves 2/3 flertal til vedtagelse på generalforsamlingen. Hvis renoveringsprojektet går ud over almindelig renovering og indebærer egentlige nyanskaffelser, forbedringer eller ændringer af ejendommen, der byggeteknisk set ikke er nødvendige, må projektet betragtes som en væsentlig disposition, der omfattes af vedtagelseskravet om 2/3 flertal.
Projekter som indeholder vedligeholdelsesarbejder eller arbejde, som er nødvendigt for at genoprette ejendommens stand, kan vedtages med almindeligt flertal uagtet den samlede omkostning.
Hvis et projekt har et indhold, hvor det skal vedtages med 2/3 flertal er scenariet ifølge normalvedtægten således:
- På en ordinær generalforsamling skal projektet vedtages med 2/3 flertal af samtlige stemmeberettigede i ejerforeningen.
- Hvis projektet ikke vedtages på den ordinære generalforsamling men 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede har stemt ja, så kan der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling indenfor 8 uger.
- På den ekstraordinære generalforsamling kan projektet vedtages, hvis 2/3 flertal af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for det. Hvis ikke 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer ja, så falder forslaget om projektet.
Læs om hyggeligt de regler, der er i din ejerforening for afstemning om større projekter. Samtidig skal du være opmærksom på om de er retsgyldige ved at være tinglyst for samtlige lejligheder i ejerforeningen. Det kan have betydning hvis du overvejer en protest. (Læs mere om protester her.)
Kilder:
- Svar på forespørgsler til Boligministeriet