Normalvedtægten

Det er Boligministeren, som er ansvarlig for normalvedtægten. Der skelnes imellem den ”almindelige” og ”særlige” normalvedtægt. Vi forholder os kun til den ”almindelige” normalvedtægt, herefter kaldet normalvedtægten, idet den er gyldig, hvor vi bor.

Normalvedtægten er ændret bl.a. vedrørende reglerne om afstemning, bestyrelsens pligter, vedligeholdelsespligten og adgang til ejerlejligheden, så reglerne bliver nutidige og dækkende for de problemstillinger, der i praksis opstår i ejerforeninger i dag. Der er sket et paradigmeskifte med den nye normalvedtægt, hvor den enkelte ejers rettigheder er blevet mere udspecificeret. For eksempel er der mulighed for at idømme bod og eksklusion, hvilket skal vedtages på en generalforsamlingen.

For dig som ejer, er det interessant, at normalvedtægten er udfyldende og gælder på områder, hvor eventuelle eksisterende tinglyste vedtægter/særvedtægter ikke bestemmer andet.

Med tinglyst menes der en individuel tinglysning i den enkelte lejlighed. Har en ejerforening har vedtægter, som kun er tinglyst på matriklen er disse særvedtægter ikke nødvendigvis retsgyldige efter 1. januar 2022 hvor overgangsordningen for den gamle normalvedtægt ophørte. Vær dog opmærksom på at dette endnu ikke er afprøvet ved domstolene. Læs mere om vedtægter/særvedtægter her.

Her følger et eksempel på, at Normalvedtægten er udfyldende:

Citat fra vedtægter for en ejerforening ”§ 27. Hvis et medlem gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen misligholdelse overfor ejerforeningen eller et af dennes medlemmer, f.eks. ved at komme i restance med ham påhvilende økonomiske ydelser, ved ikke at efterkomme lovlige påbud, som bestyrelsen eller generalforsamlingen pålægger ham, ved krænkelse af husordenen eller ved hensynsløs adfærd overfor medejerne, kan generalforsamlingen efter bestyrelsens indstilling forlange, at medlemmet fraflytter sin lejlighed med 3 måneders varsel til den 1.ste i en måned.” Citat slut.

I normalvedtægten er der i § 22. Bod, beskrevet at ejerforeningen skal starte med at pålægge ejeren en bod på op til 10.000 kr. og at boden skal vedtages med 2/3 flertal på en generalforsamling. Det næste skridt er en bod på 20.000 kr., som også skal vedtages med 2/3 flertal på en generalforsamling.

Da normalvedtægten er udfyldende betyder det, at der først skal ejeren pålægges bod, og først derefter kan en ejer blive pålagt at fraflytte lejligheden.

Vi anbefaler altid, at man overholder husorden, normalvedtægten, retsgyldige særvedtægter og vedtægter/særvedtægter.
(se forklaringen på retsgyldige særvedtægter og ikke retsgyldige særvedtægter her.)

Du kan læse normalvedtægtens tekst her: Boligministeriets normalvedtægt fra Retsinformation

Kilder:

Proudly powered by WordPress | Theme: Baskerville 2 by Anders Noren.

Up ↑